Informationer
KONTAKT
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk
Telefonen er åben mandag, tirsdag og torsdag fra 10-15, onsdag fra 11-15 og fredag fra 10-13.
Telefonen er lukket i weekenden og på helligdage.
For virksomheder og institutioner
På denne side har vi samlet alle vores gruppeaktiviteter for virksomheder og institutioner.
OBS: Det er ikke muligt at booke aktiviteter på dage hvor vi har arrangementer. Du kan finde vores program her.
Aktiviteterne kan bookes i tidsrummet kl. 10 – 14 (senest start kl. 14).
Book dit besøg
Hestevognskørsel
Bestil en hestevogn og tag en dejlig tur rundt i den gamle landsby.
Voksne (18+ år): 30 kr.
Børn (0-18 år): 25 kr.
En rundtur på ½ time u/ stop 500 kr.
*En rundtur på 1 time m/ stop 1.000 kr.
*En rundtur på 1½ time m/ stop 1.500 kr.
*En rundtur på 1½ time m/ stop & guide 2.350 kr.
*Skal bestilles på forhånd.
Hestevognen kører fra kl. 10:15 til kl. 15:00.
Den Røde Rutebil
Tag en tur i vores nye maskot; den røde rutebil. Rutebilen har 3 stop; Brugsen, Husmandsstedet og Hovedhuset. Har du har købt en billet, kan du kan i løbet af dagen hoppe af og på som du ønsker.
Du kan se på vores Dagsprogram, hvornår Rutebilen kører.
Voksne (18+ år): 30 kr.
Børn (5-18 år): 25 kr.
Børn (0-4 år): Gratis
Den Røde Rutebil kan ikke bookes på forhånd.
UDVID DIN HORISONT – TAG PÅ RUNDVISNING
Rundvisning med Rundviserlauget
Få en interessant rundvisning i Oplevelsescenter Nyvang af vores dygtige frivillige fra Rundviserlauget. Hør om Nyvang og andelsbevægelsens store betydning for danmarkshistorien.
Varighed: ca. 2-2½ time (Der er også mulighed for en rundvisning på ca. 2 timer med stop ved 4 huse).
Pris: 850,- pr. guide.
Antal deltagere: Max. 25 deltagere pr. guide.
Rundvisning i børnehøjde med museumsinspektør (KUN BØRNEFAMILIER)
Rundvisningen er for børnefamilier. På turen vil der blive fortalt historier om livet i en landsby i 1940’erne, især med fokus på børnelivet. Undervejs vil vi stoppe ved bl.a. husmandsstedet, hvor husmoderen måske byder på en lille forfriskning. Vi skal selvfølgelig også besøge skolen og legetøjshandlen, som er alle børnenes favorit.
Varighed: 1 time.
Pris, hverdage: 1.200,-
Pris, weekender/helligdage: 1.400,-
Antal deltagere: Max. 25 deltagere ad gangen.
Få en god start på jeres besøg med en introduktion til Nyvang
Bliv budt velkommen i Nyvang af en af vores museumsinspektører, der giver jer et spændende overblik over landsbyen og andelsbevægelsen. Så er I klædt godt på til dagens oplevelser.
½ time, hverdage: 600,-
½ time, weekender/helligdage: 800,-
Antal deltagere: Max 25 personer ad gangen.
Tag på Inspektørrundvisning – vælg mellem følgende:
En landsby i 1940’erne
Hvordan var livet egentligt på landet i midten af 1900-tallet?
Kom med på en vandring gennem landsbyen Nyvang og hør den spændende fortælling om Danmarks landsbyer. Hvordan blev de påvirket af jernbanenettet og andelsbevægelsen, og hvordan boede og arbejdede man før og efter 2. Verdenskrig. Vi går på besøg hos dem, der er noget ved musikken og dem der knapt kan få det til at løbe rundt. Husmanden, præsten og brugsuddeleren bor vidt forskelligt, og deres stuer rummer en fascinerende fortælling om det opdelte Danmark.
Varighed: 1 time.
Pris, hverdage: 1.200,-
Pris, weekender/helligdage: 1.400,-
Antal deltagere: Max. 25 deltagere.
Det hele begynder med andelsbevægelsen
Hvordan forandrede andelsbevægelsen Danmark, og hvorfor var bevægelsen så vigtig i skabelsen af vores moderne samfund?
På turen besøger vi de levende bygninger, der havde så stor betydning for vores økonomi, demokrati og kultur. Mejeriet, frysehuset, forsamlingshuset og brugsen var alle på andele og det er i høj grad takket være de bygninger, at vi i Danmark i dag har et rigt samfund med lige rettigheder for alle.
Varighed: 1 time.
Pris, hverdage: 1.200,-
Pris, weekender/helligdage: 1.400,-
Antal deltagere: Max. 25 deltagere.
GÅ TIL KAMP MOD LÆNESTOLS-DOVNERIET!
Husmandsdysten – Prøv kræfter med landlivet
Prøv kræfter med hinanden på gammeldags landsbymaner, og find de bedste karle og piger. Til dysterne bliver man inddelt i hold. Dysterne kan omfatte spille skorsten, hesteskokast, bære vand med åg, gå til Island efter sild, sæt køer på græs og andre landlige dyster. De bedste husmænd udpeges som vindere.
Varighed: ca. 1½ time.
Pris, hverdage: 1.500,-
Pris, weekender/helligdage: 1.700,-
Antal deltagere: Max. 40 deltagere ad gangen.
Korn, kværn & pandekager
”Man må arbejde for føden”, siger et gammelt mundheld. Her skal det forstås helt bogstaveligt. Før pandekagerne kan spises, skal kornet males til hvedemel på kornkværnen. Melet skal sigtes og pandekagedejen skal tilberedes. Der skal tændes op i brændekomfur eller sparerkomfur med kvas, briketter og brænde. Måske der skal saves og flækkes brænde til komfurerne. Langt om længe kan pandekagerne bages på brændekomfurets ild.
Varighed: ca. 2 timer
Pris, hverdage: 1.900,-
Pris, weekender/helligdage: 2.200,-
Antal deltagere: Max. 28 deltagere ad gangen.
Fornøjelig Gymnastik
Lad ikke Deres besøg i Landsbyen blive lutter magelighed. Hr. eller fru Müller er klar til at paatage sig det tunge hverv, at varetage Deres daglige Legemesarbejde. De vil føre Dem gennem Det Müllerske System af Idrætsøvelser med myndige og dog fornøjelige Instrukser.
Varighed: ca. 15 min.
Pris, hverdage: 1.000,-
Pris, weekender/helligdage: 1.200,-
Antal deltagere: Min. 10 deltagere ad gangen.
BOOK ET FOREDRAG
Nyvang og Andelsbevægelsen
En spændende fortælling om andelsbevægelsen, Oplevelsescenter Nyvang og levendegørelse af vores fælles danmarkshistorie. Foredraget tager udgangspunkt i andelsbevægelsens store betydning for Danmark og dens indflydelse på oplevelsescenteret. Få et unikt indblik i Nyvangs historie og arbejdet med nyskabende historieformidling gennem levendegørelse og totalteater.
Varighed: 1 time, inkl. spørgsmål
Pris, hverdage: 2.500,-
Pris, weekender/helligdage: 2.900,-
Skal vi skuespille krigshistorien?
Museer skal være levende, og den sanselige formidling vinder indpas alle vegne. Montre og afspærringer erstattes af levendegørelse udført af aktører i historiske dragter. Men er det alt, vi kan formidle som skuespil? Hvad med vold og historiens store tragedier? Må vi skuespille krig?
Med udgangspunkt i Nyvangs besættelsesarrangement kommer foredraget omkring de mange formidlingsmæssige fordele, der er ved den spændende levendegørelse, men også de mange faldgruber, udfordringer og etiske overvejelser vi må gøre os, før vi sætter krigshistorien i scene.
Pris, hverdage: 2.500,-
Pris, weekender/helligdage: 2.900,-
Andelsbevægelsen – for siddende publikum
En spændende fortælling om andelsbevægelsens store betydning for vores fælles danmarkshistorie. Foredraget giver et kort overblik over andelsbevægelsens opståen og udvikling fra landsbysamfund til andelsgiganter.
Varighed: ½ time, inkl. spørgsmål
Pris, hverdage: 1.700,-
Pris, weekender/helligdage: 1.900,-
Foredrag ud af huset
Varighed: 1 time, inkl. spørgsmål
Pris, hverdage: 3.000,- + kørsel
Pris, weekender/helligdage: 3.500,- + kørsel