Skip to content

Informationer

KONTAKT

Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk

nyvang@andelslandsbyen.dk

+45 5943 4030

Telefonen er åben mandag til torsdag fra 10-16, og fredag fra 10-13.

Nyvang Posten, December 2020

15. december 2020.

Ordet er Frits’

”Det er svært at opretholde pessimismen…” sagde landmanden..

Og jeg er tilfreds med den flotte afvikling af juledagene under de forudsætninger, der har været. Vi nåede halvdelen af den omsætning, vi havde sidste år og har også haft stor opbakning via gode hjælpepakker.

Så hvis nogen nu skulle formaste sig til at mene, at den ældre generation ikke er omstillingsparate, så kan de komme herud og få det dementeret! Stor tak for det.

Nu er det lukketid og jul og nytår står for døren. Så derfor vil jeg kigge lidt ind i 2021 med  fremtidsønsker og planer – vel vidende at ting kan vælte.

Mit håb og ønske for 2021 er, at vi kommer til at arbejde efter normalt program til åbningsdagen, og min drøm er også, at et apotek i det forhenværende Magasin kan blive indviet – måske til åbningen, og ellers til skolernes sommerferie.

Ifølge Destination Sjælland bliver 2021 et afgørende år for os kulturinstitutioner: danskerne er ikke begyndt at rejse til udlandet endnu, og de har opdaget, at man også kan opleve noget godt i Danmark – derfor vil der komme endnu flere gæster til Nyvang end i år. Men gæsterne vil også stille store krav til kvalitet og fornemmelsen af, at der er styr på tingene, nu hvor coronaen ikke længere er en undskyldning. Ellers tager de flybilletten til et varmere land i 2022.

Derfor ser jeg frem til et spændende nyt år, hvor vi igen fornyer os. Og jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med jer frivillige.  og de mange gode ideer, jeg modtager.

Godt nytår og på gensynFrits

__________________________________________________________________________________________________________

15. december 2020.

Juledage 2020 i Nyvang

Fotograf Jan-Ole Rasmussen

 

              

 

 

15. december 2020.

Madam Blå…

Forfatter: Carsten Andersen
Fotograf: Per Herhold

Madam blå i fuld vigør.

  
”Men nu er jeg her, og her skal jeg blive”, sådan indleder Jeanette Theils, der er leder af Madam Blå dagens interview.
Jeanette bor på Fyn og pendler til og fra Nyvang. Hun har et stykke vej på arbejde og hjem igen, men heldigvis er hun glad for at køre i bil.
Hun har en lang og broget karriere bag sig, inden hun kom til Nyvang, og hun har bl.a. haft en brilleforretning, lavet reklamefilm, undervist i specialklasser i bl.a. dansk, matematik og madlavning. Hun har været på Valdemar Slot, hvor hun stod for restauranten, hun har drevet en kantine på et gymnasium i Odense, og derudover har hun lavet andre ting, men af hensyn til artiklens længde, så er dette udeladt.
”Via Valdemar Slot lærte jeg Frits at kende, og det var ham, der fik lokket mig med til Nyvang”, fortæller Jeanette, og det har hun ikke et øjeblik fortrudt. Hun siger selv, at det er tilfældigheder, der gjorde, at hun lige pludselig arbejdede i Holbæk.
Havde hun ikke lært Frits at kende via en arbejdskollega på Valdemar Slot, så var det formentlig aldrig sket. Hun er glad for at bo på Fyn, men hun vil ikke afvise, at adressen en dag bliver i Holbæk.
Ændringer i Madam Blå
Jeanette har for små penge ændret på indretningen i Madam Blå, der er pillet hylder ned, og der er kommet duge på bordene. Dugene er naturligvis syet af Nyvangs tekstillaug. Der er kommet blomster på bordene, hvilket alt sammen har været med til at skabe en hyggelig stemning, som gæsterne har taget godt imod.
Der er ændret lidt på menuen, idet man også nu kan få pommes frites og burgere, hvilket har været et stort ønske fra de børnefamilier, der gæster stedet, og det har været en medvirkende årsag til, at omsætningen er steget gevaldigt på Madam Blå. Det var også tiltrængt, idet Madam Blå har givet underskud i flere år.
Jeanettes filosofi er, at der skal leveres en ordentlig vare, men økonomien skal også følge med.
Jeanette har haft forskelligt personale i køkkenet efter Susanne stoppede, og dertil har hun haft unge ansat til at servere og betjene kunderne.
En af de unge, Naima, har været ansat hele sæsonen, og hun er rigtig dygtig. Hun fik også to unge mænd ansat på et tidspunkt. De to er væk igen, men kun for at for at gå i henholdsvis tjenerlære og kokkelære, hvilket Jeanette er stolt over, da de unge ikke umiddelbart havde de bedste betingelser fra starten, men efter et ophold under Jeanettes moderlige vinger, så var de klar til at komme videre.
Der er flere forskellige nationaliteter ansat i Madam Blå, en finne, en brasilaner og en halv amerikaner, og det går fint med så mange forskellige nationaliteter sammen.
Jeanetts fremtidsplaner for Madam Blå er, at der er åbent uden for sæsonen for selskaber som fødselsdage, barnedåb, bryllupper, og meget gerne også andre ting. Hun ser et stort potentiale i ændringerne i hovedhuset, der kan danne rammen om gode oplevelser også uden for sæsonen.
”Vi skal hele tiden forsøge at følge med tiden i respekt for hele grundideen med Nyvang, og så glæder jeg mig til Jul i Nyvang, som jeg forventer mig meget af”, slutter Jeanette.

 

15. december 2020.

Slagterbutikken i Nyvang

Forfatter: Karen Riishede
Fotografer: Jan-Ole Rasmussen og Henning Lundhøj

Slagterbutikken i Nyvang sælger frikadeller… men også meget andet.

   

Kender du en slagter? Eller en der gerne vil ekspedere i en slagterbutik? Eller en der gerne vil lære det?

Så er der altså mægtig gang i frikadellerne, når Nyvang har åbent, og for de besøgende, der har spist frikadeller en gang, bliver det et must med en delle og 2 stykker rugbrød med smør, når man er på besøg.
Mangel på personale
Efter en meget travl sommer, hvor der har været mangel på mandskab – især til weekendvagterne – er der et stort ønske om at få tilknyttet frivillige, som vil stå i slagterbutik og sælge produkterne, bl.a. frikadellerne (3000 stk. sidste jul). – Og en enkelt slagter mere gjorde da heller ikke noget.

Slagterlauget.
Laugsformand Jette Graves stråler som en nyslået skilling over sit gode og velfungerende slagterlaug. Jette har været meget aktiv frivillig i Nyvang i 26 år – og da hun gik på efterløn fra sit job på kirkegårdskontoret ved Skt. Nikolai sogni Holbæk i 2014, blev hun fuldtids i Nyvang: ”Jeg duer ikke til at sidde derhjemme i sofaen”. Og det gør Jette da overhovedet heller ikke. Hun er pt. formand for slagterlaug, køkkenlaug, kirkelaug og mejerilauget. Plus det løse……

Butik og arbejde.
Jette blev formand for slagterlauget i 2015, da slagter Olaf Christensen (som etablerede slagterbutikken i 2003) måtte ophøre pga. alder. Ledelsen spurgte Jette, om hun ikke kunne få slagteriet og butik til at køre igen, og Jette gik i gang med at samle folk via sit netværk.
I dag er der 10 personer i slagterlauget – bl.a. Slagter Jens Kildelund, Bjarne Jensen, Gert Weinreich og butiksmedarbejder Karen Kvistgaard og Lisa Vitrup, som ses på billedet herunder.
Jette skulle egentlig ikke være en del af lauget, men ”nu vil de ikke gerne af med mig igen”. Og i visse situationer kan det være en fordel at stå på sidelinjen, siger Jette.
I denne sommer har hun dog været en del af bemandingen, da de har manglet 3 personer – især weekendbemandingerne har været og vil fortsat blive et problem. Slagterbutikken skulle jo helst være åben for publikum det meste af tiden.

Nye frivillige med interesse og lyst til at lære.
Ifølge Jette er det en udbredt opfattelse, at jobbet som frivillig hos slagteren består i at stege frikadeller, men det er langt fra sandheden – frikadellestegning er der folk til.
En slagter mere kan altid bruges, men det er butikken, der pt. har behovet for medarbejdere.
Der stilles ikke særlige faglige krav til nye frivillige i slagterbutikken. Det, der er det vigtigste er, at nye frivillige har lyst til at lære, at få viden om produkterne og kunne håndtere dem til fra kølerum, kan følge opskrifter, bage leverpostej og – frem for alt – have lyst til at stå i butikken og betjene kunderne. Rent fysisk er det et hårdt arbejde, for lauget bruger kun heldagsvagter, og det er et gående/stående arbejde, som harmonerer dårligt med fx dårlige knæ.
Under samtalen med Jette kommer vi selvfølgelig ind på hendes andre laugsformandskaber også – ikke mindst mejerilaugets fremtid ligger hende meget på sinde. Men det er en anden historie, som posten tager op i det nye år.

 

15. december 2020.

Al begyndelse….

Forfatter: Karen Riishede

Al begyndelse er svær

– og det har været noget af en overgang at blive elektronisk avis  – både  for laugs medlemmerne, men så sandelig også for læserne.

Vi begynder så småt af få fod på formen  og teknikken og sender nu årets sidste post fulde af fortrøstning:  nu kan det kun gå fremad både med det ene og det andet! Og det tredje forhåbentlig…

 

Avislauget ønsker alle en glædelig jul , et godt nytår og på godt gensyn i 2021.

Annette, Carsten, Per, Henrik, Jan-Ole og Karen

 

Gruppeaktiviteter

Foredrag

Mad & drikke

Skoletjenesten

Køb billet

Dagens program

Kommende arrangementer

I 2021 har Andelslandsbyen sæson fra den 22. april til den 22. oktober.

D. 18.-24. oktober, Kl. 10.00 - 16.00

En dag uden mobil

27.-28. November (kl. 10-16), og 1. december (kl. 10-16), 3. december (kl. 15-21), samt 4-5. december (kl. 10-16)

Jul i Nyvang

Flere søndage i sæsonen

Gudstjenester i Skt. Stefanskirken

1.-2. maj, kl. 10-16 (Arrangementet er rykket til d. 7. og 8. maj 2022.)

Nyvang besættes

X