Informationer
KONTAKT
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk
Telefonen er åben mandag til torsdag fra 10-16, og fredag fra 10-13.
Oplevelser og overnatning i Holbæk-området
Gå på opdagelse i Holbæk og omegn
Overnatning og spisesteder
Sidesporet
Hotel Sidesporet ligger et stenkast fra Holbæk Havn og Holbæk gågade. Hotellet rummer 26 værelser og alle overnatninger indeholder gratis morgenmadsbuffet. Ved hotellet finder du også Restaurant Sidesporet, som serverer en blanding af dansk og fransk mad.
Sidesporet ligger 5 km fra Nyvang.
CampOne Holbæk Fjord
På pladsen findes der både hytter og campingvogne til leje, samt bygninger med toilet og bad. Pladsen byder også på en kuroplevelse, pool, cykelleje og udendørs fitnessmaskiner. Pladsen er beliggende få meter fra den smukke fjord, så en gåtur kan også varmt anbefales.
CampOne Holbæk Fjord ligger 3,8 km fra Nyvang.
Tempelkrogens Familiecamping
Campingpladsen byder på pladser til campingvogn og telt og mulighed for at leje hytter. Der findes også servicebygninger med toilet og bad, samt opholdsstue med tv og pool. Over hele sæsonen er der fokus på masser af aktiviteter for hele familien.
Tempelkrogens Familiecamping ligger 6,7 km fra Nyvang.
Sorø Sø Camping
Campingpladsen har udkig til Sorøs smukke badesø og ligger i cykelafstand fra byen. På pladsen forefindes der også bygninger med bad, toilet og køkken. Det er også muligt at finde frokost og aftensmad i caféen på pladsen samt friskbagt morgenbrød i butikken.
Sorø Camping ligger 36 km fra Nyvang.
Andre seværdigheder
Destination Sjælland
Destination Sjælland samler alle aktiviteterne på Midt- og Vestsjælland. Brug sidens interaktive kort, til at finde oplevelser for store som små i hele landsdelen. Find oplevelser inden for kategorier som det sjove for børn, overnatning, byliv, kyst og natur, kunst og kultur og smag lokalt. Kort sagt, kan der findes oplevelser for alle.
Holbæk365
Holbæk365 er en forening, hvor Holbæks lokale kulturaktører er gået sammen for at styrke netværk og koordinering. Forenings formål er at vise, at alle indenfor kultur i Holbæk-området er velkomne. For at sætte fokus på begivenheder i Holbæk, kan du kigge efter kulturskærmene som foreningen har sat op og finde inspiration.
Sporgvejsmuseet Skjoldnæsholm
Museet har en vognpark på over 100 enheder. Alle samlet siden Sporvejshistorisk Selskab blev stiftet tilbage i 1965. Sporvognene kører hvert 10. minut og når entréen er betalt, kan de køres med så mange gange som man lyster. Der udover kan man på udvalgte dage få en tur med en hestesporvogn fra 1876 og en hesteomnibus fra 1897.
Brorfelde Observatorium
På toppen af de sjællandske alper er Brorfelde Observatorium smuk placeret. Observatorium er i dage et opdagelsescenteret med fokus på astronomi, geologi, teknik og biologi. Derudover er Brorfelde det eneste sted i Danmark hvor Nattemørket er fredet.
Ulvsborg Historisk Værksted
Her er det muligt at opleve Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder. Her bygges, smedes og spindes. Der skal passes haver og trænes i sværdkamp. Ulvsborg gør det muligt at mærke middelalderen og få sin indre viking frem.
Istidsruten
Istidsruten er en kombineret cykel- og oplevelsesrute fordelt på fem etaper. De er tilsammen 390 km og løber gennem landskabet, som istidens enorme kræfter har formet for flere tusinde år siden.
Holbæk Sportsby
Hos Holbæk Sportsby er der plads til alle og alle aktiviteter. Sportsbyen byder på et indeareal med svømmebassin, træningscenter, tennisbaner og squashbaner. Udenfor findes der padelbaner, atletikstadion og stier til ridning, cross og vandreture. Efter endt aktivitet byder caféen på et menukort af lækre retter.