Den røde Rutebil er en af Oplevelsescenter Nyvangs mest elskede oplevelser
OBS: Der kører desværre ingen rutebil i Nyvang fra sæsonstart t.o.m. 5. juni 2026.
Dette skyldes renovering og istandsættelse.
Rutebilen stammer oprindeligt fra Jylland, hvor den fra begyndelsen af 1950’erne til slutningen af 1960’erne, kørte på en rute mellem Randers og Djursland.
Rutebilen formidler på levende vis historien om rutebilsdriften, som den foregik i midten af 1900-tallet. Rutebilen binder Nyvang sammen og kører mellem Stationsbyen og Landsbyen. Ind imellem stopper chaufføren for at aflevere pakker og sladder mellem Nyvangs huse og butikker. Sådan som det foregik før i tiden, hvor rutebilernes køreplaner mere var vejledende end præcise.
Den røde Rutebil er også tit med ude, når Oplevelsescenter Nyvang deltager i festivaler, events eller på markeder.
Rutebilen kører fra kl. 11:30 til 15:00 og følger Nyvangs åbningsdage.
Med forbehold for ændringer og aflysninger.
Billetter købes hos buschaufføren og koster 30 kr. for voksne og 25 kr. børn (børn mellem 0-4 år er gratis) - og de gælder naturligvis hele dagen og til alle de ture I har lyst til.