Badehotellet på Nyvang åbner officielt den 11.-12. juli 2026.
Inden da kan du dog, som nogle af de aller første, besøge Badehotellet i vores Test- og Indvielsesuge, der finder sted fra 4. til 9. juli 2026.
Du kan finde mere info på denne side.
Det er vigtigt at nævne, at rettighederne som er givet til Oplevelsescenter Nyvang, kun dækker det visuelle univers og ikke den fortalte historie. De frivillige vil derfor ikke leve sig ind i rollerne fra serien, gengive, genskabe eller videredigte på fortællingen kendt fra TV 2. Oplevelsescenter Nyvang har fået rettighederne til selve bygningen, samt udvalgt interiør og tøj, der er kendt fra serien.
I Test- og Indvielsesugen kan du besøge Badehotellet på Nyvang som nogle af de aller første gæster.
Er du en af de mange, der dedikeret har fulgt tv-serien gennem årene – og som kender universet helt ned i detaljen – så er der brug for din hjælp!
Test- og Indvielsesugen der finder sted fra 4. til 9. juli 2026.
Du kan besøge Badehotellet ved at booke en gratis tidsbestilling på 30 minutter.
Du skal have billet til Oplevelsescenter Nyvang, samt have booket en tidsbestilling på forhånd.
Du har adgang til Badehotellet i 30 minutter på egen hånd og du bedes være ved Badehotellet 5 minutter før din tid starter.
Bemærk du modtager to mails - én ordrebekræftelse samt én mail med dine billetter.
Det er en del af entrébilletten og koster ikke ekstra. Billetten kan i øvrigt bruges igen og igen, til vores mange arrangementer og aktiviteter i løbet af året.
På Badehotellet vil der blive adgang for kørestolsbrugere og dårligt gående.
Nej, man kan ikke møde Hr. Weyse, Aurland, Fie, Amanda eller de andre gæster fra ”Badehotellet”. Oplevelsescenter Nyvang har nemlig ikke rettighederne til fortællingen ”Badehotellet”.
Vi ved godt at friske rødspætter hører sig til, men vi ved ikke endnu, i hvilket omfang vi kommer til at have servering i spisesalen.
Badehotellet på Nyvang vil være en fysisk udgave af hotellet fra serien, der ikke tidligere har været opført i fuldt format. Du vil derfor kunne gå gennem den velkendte spisesal, gå op ad trappen til værelsesgangen eller måske tage et hvil i sofaen i stuen.
Badehotellet er til formidling og det kan ikke bookes til private fester eller arrangementer.
Badehotellet er til formidling og der kan ikke bookes overnatninger.
Du læste helt rigtigt, Badehotellet flytter ind på Oplevelsescenter Nyvang.
Med seriens afslutning blev der taget en strategisk beslutning om at bevare og genbruge de fysiske genstande fra serien for at skabe en ny, men historisk forankret attraktion for offentligheden. I den forbindelse har Oplevelsescenter Nyvang fået rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af Badehotellet. Det betyder, at vi bygger et autentisk badehotel med samme visuelle identitet og planløsning, som vi kender den fra serien. Derudover indrettes Badehotellet på Nyvang med de rigtige dekorationer, kulisser og rekvisitter.
Hotellet skal være med til at levendegøre historien om danskernes ferievaner, binde vores skønne laug sammen og være en del af Nyvangs formidling om andelstiden og årene 1930-1959. Bygningen placeres mellem vores Husmandssted og Halfdan Rasmussens sommerhus, ”Godt Gemt”.
Her på siden kan du finde mere praktisk information om projektet.
Byggeriet af Badehotellet forventes færdigt som planlagt, men vi tager forbehold for eventuelle forsinkelser, der kan påvirke tilgængeligheden af faciliteterne.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.