Oplevelsescenter Nyvang tilbyder et væld af aktiviteter og lokaler til dit næste arrangement eller din familieudflugt. Når du booker et arrangement, støtter du vores arbejde med at formidle vores fælles kulturhistorie for kommende generationer.
Mærk nostalgien når I tager på tidrejse tilbage til midten af 1900-tallet gennem. Vores frivillige ildsjæle inddrager jer i hverdagen i landbyen eller stationsbyen, hvor I kan røre, dufte og smage jer gennem en del af Danmarkshistorien.
Vi skræddersyer turen efter jeres ønsker og fremsender gerne forslag til program samt uforpligtende tilbud. Tag ud på området på egen hånd og tal med vores frivillige eller sammensæt en tur med aktiviteter i løbet af dagen.
Nedenfor kan I se den samlede oversigt over vores gruppeaktiviteter.

Kør Nyvang rundt med vores hyggelige hestevogn.
I kan bestille en tur i hestevognen på forhånd eller betale på dagen.
Læs mere om priser og forhåndsbooking af hestevognskørsel her.
Den røde Rutebil binder Nyvang sammen. Rutebilen er sjov for både børn og voksne. Den er et godt tilbud til gæster med lettere gangbesvær og er en god måde at komme rundt i Nyvang på, hvis det skulle regne under besøget.
Billetten koster 30 kr. for voksne og 25 kr. for børn (0-4 år gratis). Den gælder hele dagen, til alle de ture I har lyst til.
Rutebilen kører som udgangspunkt fra kl. 11:30 – 15:00 på vores område.
Den Røde Rutebil kan ikke bookes på forhånd.
Tag på tur med vores dygtige Rundviserlaug og kom helt tæt på Nyvang og vores spændende bygninger.
Book en rundvisning kun til jer, og få svar på alle jeres spørgsmål, eller tag med kl. 11 lørdag eller søndag. Læs meget mere her.
Husmandsdyst
Prøv kræfter med landlivet, og gå til kamp mod lænestols-dovneriet!
Dyst mod hinanden på gammeldags landsbymaner, og find de bedste karle og piger. Til dysterne bliver man inddelt i hold.
Dysterne kan omfatte "at spille skorsten", hesteskokast, bære vand med åg, "gå til Island efter sild", sæt køer på græs og andre landlige dyster.
De bedste karle og piger udpeges som vindere.
Varighed: ca. 1½ time.
Pris, hverdage: 1.500,-
Pris, weekender/helligdage: 1.700,-
Antal deltagere: Max. 40 deltagere ad gangen.
Bliv Sygeplejeelev på Nyvangs Sygehus
Hverdagen på et landsbysygehus i midten af 1900-tallet byder på mange forskellige opgaver. Derfor skal en ny elev være klar til at binde forklædet og forberede sig på lidt af hvert.
Opgaverne kan indbefatte alt fra operationer, fødsler og sengeredning, til patientvask og hjemmebesøg. Naturligvis undervises der kun efter 1940'ernes allernyeste principper, teknikker og kundskaber. Så ret på kysen og kast jer ud i en gruppeaktivitet ud over det sædvanlige!
Bemærk: Denne aktivitet er hovedsageligt for besøgende med fagrelevans (SOSU, studerende/pensionerede/praktiserende sygeplejersker/læger eller lign.).
Varighed: Ca. 1 time
Pris, hverdage: 1500,-
Pris, weekender/helligdage: 1700,-
Antal deltagere: Max. 15 deltagere ad gangen
Korn, Kværn og Pandekager
”Man må arbejde for føden”, siger et gammelt mundheld. Her skal det forstås helt bogstaveligt.
Før pandekagerne kan spises, skal kornet males til hvedemel på kornkværnen. Melet skal sigtes og pandekagedejen skal tilberedes.
Der skal tændes op i brændekomfuret med kvas, briketter og brænde.
Måske der skal saves og flækkes brænde. Langt om længe kan pandekagerne bages på brændekomfurets ild.
Varighed: ca. 2 timer
Pris, hverdage: 1.900,-
Pris, weekender/helligdage: 2.200,-
Antal deltagere: Max. 25 deltagere ad gangen.
Du kan booke de nævnte aktiviteter via bookingformularen her.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte os enten via kontaktformularen, sende en mail på: nyvang@andelslandsbyen.dk eller ringe til os på telefon +45 5943 4030.
I mailen bedes du oplyse, hvilke datoer I ønsker at komme, hvilke aktiviteter I godt kunne tænke jer samt om I ønsker at spise frokost eller få kaffe og kage hos os.
Bemærk, at der er et mindre gebyr for booking af aktiviteter, uanset om man henvender sig via telefon, mail eller booker online.
OBS: Det er ikke muligt at booke aktiviteter på dage hvor vi har arrangementer. Du kan finde vores program her.
Aktiviteterne kan bookes i tidsrummet kl. 10 – 14 (senest start kl. 14).
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.