Skip to content

Informationer

KONTAKT

Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk

nyvang@andelslandsbyen.dk

+45 5943 4030

Telefonen er åben mandag til torsdag fra 10-16, og fredag fra 10-13.

Bliv bodholder

Bliv bodholder til et eller flere af Nyvangs arrangementer.

I løbet at sæsonen har Nyvang flere arrangementer, hvor du har mulighed for at leje en stand og sælge dine varer. Det varierer fra arrangement til arrangement, hvilke typer varer man må sælge fra sin stand. Læs mere om arrangementer og retningslinjerne.

  • Booker du flere af Nyvangs markeder, får du 10 % rabat på leje af stand.
  • Hvis du booker stand til samme marked det efterfølgende år, er du desuden med i konkurrencen om 2 x halv pris på leje af standen. (Standen til næste års marked, skal bookes senest 6 uger efter markedet er slut)

Du finder kontaktoplysninger på den arrangementansvarlig under hvert arrangement.

 

Høstmarked i Nyvang

Datoer: 11.-12. september, kl. 10.00 – 16.00
Beskrivelse af arrangementet: Oplev et høstmarked, som det tog sig ud, dengang man ordentligt fejrede at høsten var i hus.
Her er gøgl, musik og boder der bugner af lækre varer. Godtfolk kommer til fra nær og fjern, og landbetjenten har nok at se til, for markedet tiltrækker også landstrygere og skidtfolk. Stemningen er høj, når der krejles på markedet og børnene nyder den store festdag.
Gæsterne går glade hjem med poserne fuld af friske varer fra mark, have og stald!

Bliv bodholder – Høstmarked i Nyvang 2021

 

Jul i Nyvang

Datoer: 27.-28. november og 1. december (kl. 10-16), 3. december (kl. 15-21) samt 4-5. december (kl. 10-16)
Beskrivelse af arrangementet: Oplevelsescenter Nyvang tænder igen julelysene i den gamle landsby og byder gæsterne indenfor til et stort, hyggelige julemarked med en ganske særlig stemning. Alle drømme om god gammeldags julehygge opfyldes for hele familien. Her findes den helt specielle nostalgiske julestemning. Så er det rigtig jul!
Hele Nyvang er julepyntet og det emmer af julenostalgi.  Køb julegaver, julegodter og spændende specialiteter med hjem fra Nyvang’s butikker og de udendørs boder.
Kom i julestemning med et krus dejlig gløgg og æbleskiver. Besøg Madam Blaa og få traditionel julemad, eller Julekroen som bla. har deres traditionsrige flæskestegssandwich.
Besøg Nyvangs arbejdende værksteder, som har pyntet op til gammeldags jul, og deltag i de forskellige juleaktiviteter.
I forsamlingshuset kan børn hente en 1940’er-godtepose, hvis de vel at mærke har fundet de forsvundne nisser, som gemmer sig ved bygningerne omkring forsamlingshuset.
Deltag i ‘Den Store Julekonkurrence’, hvor I har mulighed for at vinde ekstra julegaver. I år har vi valgt også at have aftenåbent 3. december (kl. 15-21), hvor Nyvang fremstår så smuk med alle julelysene i mørket.

Bliv bodholder – Jul i Nyvang 2021

Gruppeaktiviteter

Foredrag

Mad & drikke

Skoletjenesten

Køb billet

Dagens program

Kommende arrangementer

I 2021 har Andelslandsbyen sæson fra den 22. april til den 22. oktober.

27.-28. November (kl. 10-16), og 1. december (kl. 10-16), 3. december (kl. 15-21), samt 4-5. december (kl. 10-16)

Jul i Nyvang

Flere søndage i sæsonen

Gudstjenester i Skt. Stefanskirken

D. 6. februar kl. 13.

BANKO Ande- og grisespil

d. 21. april kl. 10

Sæsonåbning

1.-2. maj, kl. 10-16 (Arrangementet er rykket til d. 7. og 8. maj 2022.)

Nyvang besættes

X