Den 3. juli, på den første åbningsdag – 364 dage efter det første spadestik – blev bygningen fyldt med gæster fra TV 2, bl.a. skuespillerne, producerne og store dele af holdet fra tv-serien ”Badehotellet”, Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, Nyvangs mange frivillige, staben bag EBH Byg Enterprise, som har opført bygningen, samt Nyvangs samarbejdspartnere.
Det var en dag i gensynets tegn, hvor holdet bag den populære tv-serie kunne se alle de originale rekvisitter igen – dog nu indrettet i en bygning, som aldrig har eksisteret før nu.
Den efterfølgende uge, fra den 4. til 9. juli, bød vi alle super-fans velkommen til en indvielsesuge. Her kunne gæster og fans som nogle af de første besøgende gå på opdagelse i den store bygning i ro og mag. Gæster kunne også nyde kaffe og kage i hyggelige omgivelser omkring bygningen.
Formålet med indvielsesugen var netop at indsamle ris og ros fra de passionerede gæster, så vi kan optimere oplevelsen endnu mere i fremtiden. Siden da har mange gæster lagt vejen forbi Badehotellet på Nyvang. Det er vi meget taknemlige for!
Det er fortsat vigtigt, at gæster husker at foretage en tidsbestilling på vores hjemmeside. Det er gratis og du kan lave din tidsbestilling nedenfor.
Husk, da bygningen ligger på Nyvangs område, skal der ligeså tilkøbes entrébillet.
I videoen til venstre, kan du se et par billeder fra den første åbningsdag.
”Hvert år, når dagene blev kortere, tændte TV 2 igen lyset på Badehotellet. Serien blev en varmelampe i de mørke måneder. Et sted, vi vendte tilbage til sammen – på tværs af generationer. Noget vi delte.
Den sidste sæson blev set af 1,8 millioner danskere under udsendelsen. I dag er den set af omkring 2,6 millioner, og tallet stiger fortsat.
Det fortæller os, at Badehotellet bliver fundet, genset og givet videre. Serien lever ikke kun i arkiverne – den lever i danskernes hukommelse.
Og fra i dag lever den også videre her, hvor besøgende kan træde ind i Badehotellets univers og komme tættere på den periode i Danmarkshistorien og den kulturarv, som serien har været med til at levendegøre.
Derfor skal der lyde en dybfølt tak til Oplevelsescenter Nyvang. Til ledelsen, medarbejderne og de mange frivillige, som holder dette fantastiske sted levende. Vi er dybt imponeret over det engagement og den kærlighed, I har lagt i projektet. At Badehotellet nu får sit eget lav af frivillige, som skal tage imod de kommende gæster, er både rørende og smukt.
På TV 2 er vi stolte over at give Badehotellet videre i jeres trygge hænder.
Tak til Steg Thorsboe og Hanna Lundblad for at skabe fortællingen. Tak til Michael Bille for hans utrættelige indsats undervejs.
Tak til det store hold bag kameraet, som med en enestående faglighed gjorde den verden levende.
Og sidst men absolut ikke mindst, et STORT TAK til de fantastiske skuespillere, som gennem ti sæsoner gav liv til hele Badehotellets univers.
Jeg skal netop hilse jer alle sammen mange gange fra Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der desværre ikke kunne komme i dag. De glæder sig meget over universets fortsatte liv her på Nyvang og ønsker stort tillykke.
Vores kulturarv er vores fælles hukommelse. Den fortæller os, hvor vi kommer fra, og hjælper os med at forstå, hvem vi er.
Her i Nyvang holdes den historie levende hver eneste dag.
De færreste tv-serier får lov til at leve videre, når kameraerne slukker. Badehotellet gør.
Det er måske det fineste bevis på, at serien har udviklet sig fra populær underholdning til et lille stykke dansk kulturhistorie.
Tak fordi I vil passe godt på den. Og hjertelig tillykke med åbningen.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.