Lørdag den 26. april, indviede vi to nye oplevelsessteder, og dermed også to nye laug. Det var Apotekerhaven (Apotekets lægeurter) og Radiostation Nyvang - Nyvangs kortbølgeradio-stue. Da det jo var en festlig dag med meget at fejre, begyndte dagen med besøg af Holbæk Garden. Derefter gik turen over til Radiostation Nyvang, hvor blandt andet laugsformand John Bohl holdt tale. Da blomster var overrakt og rød snor behørigt klippet, var det Apotekerhavens tur. Her fortalte laugsformand Birgitte Holst om lægeurternes fortsatte vigtighed i farmakologien og også her blev der klippet rød snor og givet blomster.
Oplevelsescenter Nyvang er båret af frivillige kræfter og når nye laug og oplevelsessteder opstår, kan man altid være sikker på, at der står op til flere ildsjæle bag. Vi håber, at mange vil finde vej både til Apotekerhaven og lægge vejen forbi Radiostation Nyvangs hyggelige stuer.
Læg i øvrigt mærke til den blå fane. Det er Nyvangsfanen, der for nyligt blev indviet ved et laugformandsmøde. Den er blå, fordi laugsfaner tidligere ofte havde denne farve. Og sloganet lyder: "Andel i fællesskabet". Dette skal vise, at Andelstanken stadig ligger i Oplevelsescenter Nyvangs DNA og fordi det er fællesskabet blandt de mange frivillige, der skaber Nyvang og alle oplevelserne herude.
Tak til fotograf Jan-Ole Rasmussen for alle de dejlige fotos.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.