I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Det markerede vi i forbindelse med eventet "Nyvang besættes", hvor over 200 aktører og reenactors fra ind- og udland agerer alt fra Værnemagt, Gestapo, modstandsfolk, tyskertøser, sabotagevagter, nedskudte piloter, civile og meget, meget mere. Det hele bliver et totalteater, hvor gæsterne tages med til de fem mørke år. Hvor det gyser koldt ned ad ryggen, når Dannebrog må vige for det tyske Kriegsmarineflag eller når Gestapo banker sandheden ud af de helt unge modstandsmænd. Det er to dage fyldt med spænding, drama, morskab, larm fra køretøjer og skud, beklemthed, sorg, glæde og masser af håndgribelig og dygtig historieformidling. Både fra de enkelte grupper, der helt ned på knaphulsstørrelse ved alt om deres uniformer, udstyr, regiment, hospital, bil eller våben. Og fra vores vært, den dygtige, storstemmede og til tider provokerende historiker, Kalle Külhmann.
I år så vi også pejlevognen, på jagt efter illegale radioer, den hårdhændede anholdelse af en tysk desertør, eller det mere muntre indslag, hvor en tysk officer fik sit tøj stjålet af en smuk og modig modstandskvinde. Jazz-tonerne fylder Forsamlingshuset og luften gjalder af råb.
"Nyvang besættes" leverer på alle oplevelsesparametre og vi er stolte af eventet. Derfor betyder det også rigtig meget for os, at gæsterne strømmer til og at vi kan se, hvordan både store og små lever sig ind i tidsbilledet.
Som ved alle vores events og arrangementer, ville vi ikke kunne gøre det uden de mange dedikerede Nyvangsfrivillige. De bemander huse og butikker - og bliver på den måde en uundværlig del af rammen om det store billede, der er "Nyvang besættes".
Stemningsbillederne er taget af hhv. Nicolai Korsmoe, Marlene Andersen, Helle Olsen, Carsten Salbo, Jacob Nielsen og Andreas Taarning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.