Informationer
KONTAKT
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk
Telefonen er åben mandag, tirsdag og torsdag fra 10-15, og fredag fra 10-13 (telefonen er lukket om onsdagen).
At telefonere (kabelhus)
I 1888 fik Holbæk telefonforbindelse med København via det senere Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS). Telefoner blev efterhånden så udbredte, at det var nødvendigt at fastlægge en egentlig samtalekultur. Fx blev det samme år anbefalet, at man erstattede den hidtidige banken på mikrofonen med et ”hallo”, når man besvarede et opkald. I 1918 havde Holbæk Central 27 telefonistinder til at betjene byens abonnenter. Telefonen var for alvor kommet til Holbæk.
Telefonkabelhuset er fra 1929 og stod oprindelig på Roskildevej tæt ved Holbæk Sygehus. Huset blev flyttet til Andelslandsbyen i 2003. I telefonens første tid kunne man risikere at skulle råbe meget højt ned i røret, hvis man telefonerede over længere afstande. I 1920’erne opfandt man en forstærker, som kunne afhjælpe problemet. Forstærkerne blev lagt ind i de såkaldte kabelhuse, som blev opført med ca. 1 ½ km mellemrum. Kabelhuset rummede også sikringer og kontakt til andre telefoncentraler.