Mandag: Lukket indtil 22. nov.

Pressemeddelelse: 4. juli 2025

Virkelighedens Badehotel: Første spadestik taget på Nyvang

Under høj sol, blandt veterankøretøjer og forventningsfulde gæster og 150 frivillige iklædt tidstypisk tøj fra midten af 1900-tallet, tog Oplevelsescenter Nyvang det første spadestik til en ny og ganske særlig bygning: Badehotellet, baseret på de originale dekorationer fra den folkekære TV 2-serie.

Der blev skrevet historie, da fem spader ramte jorden og markerede begyndelsen på det største projekt i Nyvangs historie. Med omkring 300 fremmødte – frivillige og gæster – bød dagen på både drama, nostalgi og store ambitioner for fremtiden.

Et veteranfly kredsede dramatisk over markerne og landede med byggetilladelserne ombord – en hilsen til første afsnit i seriens tiende sæson, hvor Hr. Madsen lander på marken bag Badehotellet med sin amerikanske gæst. Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen tog symbolsk imod tilladelserne ved hangaren, før hun blev kørt til byggepladsen i en klassisk Vauxhall.

Det er ikke hver dag, vi tager første spadestik til noget, der allerede er kendt og elsket af hele Danmark. Det her bliver uden tvivl et tilløbsstykke – og et nyt kapitel for både Nyvang og Holbæk,” sagde borgmesteren fra talerstolen, til klapsalver fra de fremmødte.

Idéen til projektet opstod, da producer Michael Bille Frandsen kontaktede Nyvang: Dekorationerne fra Badehotellet var færdige med deres opgave i studiet og stod uden plan for fremtiden. Han tog initiativ til, at de i stedet kunne få nyt liv – og det sagde Nyvang heldigvis ja til.

Michael Bille Frandsen har arbejdet tæt sammen med seriens forfattere, Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, og skulle på dagen også overbringe en varm hilsen fra dem. Det var med deres fulde opbakning, at dekorationerne får nyt liv i en historisk ramme, hvor Badehotellet blandt andet skal skabe levende formidling om den danske feriekultur.

Siden har oplevelsescenteret arbejdet tæt sammen med frivillige, fagfolk og en række samarbejdspartnere – herunder Holbæk Kommune, EBH Byg Entreprise, Region Sjælland, LAG Nordvestsjælland, Erhvervshus Sjælland, og ikke mindst SJF Bank og Fonden for SJF Bank, som har ydet økonomisk opbakning.

Badehotellet har samlet danskerne gennem årene. Nu samler det frivillige, fagfolk og formidlere – og bliver en del af en virkelighed, man kan gå rundt i. Jeg glæder mig til at se det, når det står færdigt!” sagde Michael Bille Frandsen, som i dag selv var blandt de fem, der tog det første spadestik.

Dagens ceremoni blev ført af Frøken Vinther – en fiktiv karakter, som kun findes på Nyvang. Hun blev levendegjort af historiker Mie Ellekilde, som i ægte 1940’er-stil ledte både gæster og talere frem mod højdepunktet.

Spaderne blev løftet af fem repræsentanter: - Torben Nielsen, formand for Oplevelsescenter Nyvang - Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk - Emil Bergstrøm Hansen, direktør i EBH Byg Entreprise - Søren Kjærsgaard, udviklingsdirektør i SJF Bank og tidligere borgmester - Michael Bille Frandsen, producer på Badehotellet

Selvom vi ikke havde besøg af skuespillerne til spadestikket, så var det en dag fyldt med stjernestøv,” sagde projektleder Michella Schack. “Vi har været i dialog med flere af skuespillerne, og det er tydeligt, at også de glæder sig til, at Badehotellet får nyt liv og kan besøges og opleves på Nyvang. Og mon ikke vi får nogle af dem at se, når vi når til indvielsen?

Badehotellet på Nyvang forventes at åbne i sommeren 2026. Med originale rekvisitter og dekorationer fra TV 2-serien og Nyvangs unikke formidling, bliver det et levende sted, hvor gæster i alle aldre kan opleve en ferieform og en tid, som har sat definerende spor i den danske kultur.

Det her er kun setuppet til spadestikket,” sagde direktør Frits Thorarinsson med et smil. “Det bliver spændende at se, hvad vi kan levere til indvielsen – jeg tør godt love, at det bliver fantastisk!

Pressekontakt og billedmateriale
Projektleder Michella Schack
E-mail: ms@andelslandsbyen.dk / tlf. 41 81 02 01

Spørgsmål om projektet og interviews
Direktør Frits Thorarinsson
E-mail: ft@andelslandsbyen.dk / tlf. 54 58 90 05

Video: Jesper Andersen / aeroshot.dk
Foto: Lars Wahl

Sponsorer

Kontaktinformation

Følg med

Praktisk information

Oplevelsescenter Nyvang har åbent følgende dage i 2025-sæsonen.

Påske i Nyvang: 14., 15. og 16. april
Lukket derefter indtil første åbningsdag d. 24. april (også lukket helligedage i påsken)

Forsæson: 24. april – 30. juni
Åbent tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag fra kl. 10-16.
Lukket mandag og fredag.

Højsæson: 1. juli – 3. august
Åbent mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag fra kl. 10-16.
Lukket fredag.

Sensæson: 4. august – 19. oktober
Åbent tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag fra kl. 10-16.
Lukket mandag og fredag.

Efterårsferie: 11. - 19. oktober
Åbent alle dage i uge 42 fra kl. 10-16.

Jul i Nyvang:
22. – 23. november, kl. 10-16
26. – 27. november, kl. 10-16
29. – 30. november, kl. 10-16

Du kan se sæsonens priser og købe entrébiller her.

Entrébilletterne kan købes online eller ved ankomst i vores Velkomstcenter.

Du kan finde vej, ved at trykke på vores adresse:
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvangs Allé 4
4300 Holbæk

Oplevelsescenter Nyvang ligger udenfor Holbæk, tæt på motorvejen.

Vi har en stor parkeringsplads lige ved indgangen, så der er altid plads til bilen.

Vi har også parkering til busser, samt handicapparkering.

Vi har flere handicapvenlige parkeringspladser tæt på Velkomstcentret.

Ledsagerkort kan bruges ifølge med betalende gæst.

Det er nemt at komme rundt på området med kørestol og rollator, og i flere af bygningerne kan man godt komme ind i med kørestol og rollator. Dog vil der være steder, hvor det ikke har været muligt at skabe en handicapvenlig løsning ved indgangen.
Kontakt endelig sekretariat, for spørgsmål og vejledning.

Vi har et begrænset antal kørestole og rollatorer, der kan lånes ved forudbestilling.

Vores golfvogn kan køre gangbesværede gæster rundt. Det er er gratis. OBS: golfvognen kan ikke forudbestilles, men kan anmodes på dagen.

Kontakt vores administration på +45 5943 4030 eller nyvang@andelslandsbyen.dk, for yderligere information.

Du kan få lækre, danske retter i vores Traktørsted Madam Blaa.

Bemærk hunde er tilladt hos Traktørstedet Madam Blå, forudsat at de holdes i snor og ikke forstyrrer andre gæster.

I er meget velkomne til at medbringe mad hjemmefra og nyde den ved en af vores hvilepladser på området.

Hvis det regner, og der ikke foregår andre aktiviteter i forsamlingshuset, er det også muligt at spise sin medbragte mad der. (Løbende kommer der nye aktiviteter, man kan derfor ikke på forhånd reservere plads i forsamlingshuset, til at spise medbragt mad)

I regnvejr kan mindre grupper finde ly til madpakkespisning i husene på Aktivitetspladsen.

Du må meget gerne medbringe hund på området, men den skal være i snor.

Hunde har ikke adgang til vores attraktionsbygninger (servicehunde er undtaget).

Hunde er tilladt hos Traktørstedet Madam Blå, forudsat at de holdes i snor og ikke forstyrrer andre gæster.

Her kan du se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter for vores butikker og madsteder:

Om Nyvang

Nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram