Informationer
KONTAKT
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk
Telefonen er åben mandag, tirsdag og torsdag fra 10-15, og fredag fra 10-13 (telefonen er lukket om onsdagen).
Andelsmejerierne
Andelsmejeriet er en af andelstidens vigtigste institutioner. I 1882 blev det første andelsmejeri oprettet i Hjedding i Sydvestjylland. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163. Bønderne gik sammen om at investere i et mejeri, hvor de selv leverede mælken, delte overskud (og risiko) og traf beslutninger på demokratisk vis. Man stemte ”efter hoveder ikke høveder”, dvs. uafhængigt af de enkelte andelshaveres antal af køer.
Mejeriet er opført i landsbyen Søstrup tæt ved Holbæk og ombygget i årene 1920-28. I 1930 var der 65 leverandører med 500 køer, hvilket gav en mælkemængde på 1,55 mio. kg, og en smørproduktion på knapt 64.000 kg. I 1931 bestod personalet på Søstrup Andelsmejeri af mejeribestyreren, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollør, samt leverandørernes 5 kuske. Mejeriet fungerede indtil 1968, hvor det blev nedtaget og genopført i Nyvang. Her er det genopført i fortrinsvis nye materialer og originalt maskineri fra en række andre andelsmejerier.