Mejeriet i Nyvang er en delvis kopi af andelsmejeriet i landsbyen Søstrup tæt ved Holbæk. I 1930 var der 65 leverandører med 500 køer, hvilket gav en mælkemængde på 1,55 mio. kg, og en smørproduktion på knapt 64.000 kg. I 1931 bestod personalet på Søstrup Andelsmejeri af mejeribestyreren, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollør, samt leverandørernes 5 kuske. Mejeriet fungerede indtil 1968, hvor det blev nedtaget og delvist genopført i Nyvang. Det var nødvendigt at spæde nye materialer til og hente originalt maskineri fra en række andre andelsmejerier.
Andelsmejeriet er en af andelstidens vigtigste institutioner. Bønderne gik sammen om at investere i et mejeri, hvor de selv leverede mælken, delte overskud (og risiko) og traf beslutninger på demokratisk vis. Man stemte ”efter hoveder ikke høveder”, dvs. uafhængigt af de enkelte andelshaveres antal af køer.
Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjedding i Sydvestjylland i 1882. Allerede i 1894 var der 907 andelsmejerier på landsplan. I 1909 var tallet steget til 1163. I begyndelsen var det især gårdmændene, der sluttede op om idéen, men ret hurtigt fulgte husmændene trop.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.