
Informationer
KONTAKT
Oplevelsescenter Nyvang
Nyvang Allé 4
4300 Holbæk
Telefonen er åben mandag til onsdag fra 10 til 15, torsdag fra 10 til 16, og fredag fra 10 til 13
Husflidsforeningerne (skovhuset)
Oprindeligt producerede man næsten alt selv på en gård: tøj, redskaber, fødevarer mm. Dette husflidsarbejde foregik typisk om aftenen efter aftensmåltidet. I anden halvdel af 1800-tallet blev aftenarbejdet efterhånden erstattet af fabriksfremstillede varer. I takt hermed blev husfliden en folkelig bevægelse med vægt på at opdrage ungdommen til flid og sparsommelighed. Stadig i dag findes husflidsforeninger, som dyrker gamle og nye håndværk.
Skovhuset er oprindelig en mindre bolig under Nyvangsgården. Bygningen er opført i 1910 med en senere tilbygning. Den har bl.a. fungeret som bolig for Nyvangsgårdens fodermester. På et tidspunkt blev den brugt til indkvartering af polske roepiger. Da Nyvangsgården blev til oplevelsescenter, blev Skovhuset indrettet som husflidsskole. Den nyoprettede Holbækegnens Husflidsforening flyttede ind i lokalerne, hvor de har været siden.