"Nyvangsgården" er en proprietærgård fra 1777 på 355 hektarer. Selvom gården ikke var en herregård, skulle den dog fremstå herskabeligt. Den elegante bygning med runddel og flagstang understreger, at her er der tale om en stor og fin gård. Ved siden af det smukke hovedhus finder man heste- og kostald og den store røde lade. Nyvangsgården har tidligere haft en besætning på 150 malkekøer, 60 stk. ungkvæg og kalve, samt 4 tyre, 18 heste, 10 plage (ungheste) og føl.
Staldene er i dag ombygget og huser flere af Nyvangs laug og butikker.
Proprietærgårdene var en ganske særlig type af landsteder. De opstod oftest ved sammenlægning af 2-3 bondegårde eller ved, at folk uden for bondestanden, opkøbte jord. Det kunne fx være rige købmand fra de større købstæder.
Gode konjunkturer for landbruget i anden halvdel af 1800-tallet, gav proprietærerne mulighed for at modernisere bygningerne. Det var især i denne periode, at mange af dem fik det udseende, vi ser i dag. Gamle udbygninger og stuehuse i bindingsværk blev erstattet af moderne, grundmurede bygninger. De nye gårde bestod af tre- eller firelængede anlæg med et stort hovedhus, som ikke var bygget sammen med de øvrige længer. I midten af den store gårdsplads var der ofte et træ, et springvand eller en græsplæne med flagstang.
"Nyvangsgården" er en proprietærgård fra 1777 på 355 hektarer. Selvom gården ikke var en herregård, skulle den dog fremstå herskabeligt. Den elegante bygning med runddel og flagstang understreger, at her er der tale om en stor og fin gård. Ved siden af det smukke hovedhus finder man heste- og kostald og den store røde lade. Nyvangsgården har tidligere haft en besætning på 150 malkekøer, 60 stk. ungkvæg og kalve, samt 4 tyre, 18 heste, 10 plage (ungheste) og føl.
Staldene er i dag ombygget og huser flere af Nyvangs laug og butikker.
Proprietærgårdene var en ganske særlig type af landsteder. De opstod oftest ved sammenlægning af 2-3 bondegårde eller ved, at folk uden for bondestanden, opkøbte jord. Det kunne fx være rige købmand fra de større købstæder.
Gode konjunkturer for landbruget i anden halvdel af 1800-tallet, gav proprietærerne mulighed for at modernisere bygningerne. Det var især i denne periode, at mange af dem fik det udseende, vi ser i dag. Gamle udbygninger og stuehuse i bindingsværk blev erstattet af moderne, grundmurede bygninger. De nye gårde bestod af tre- eller firelængede anlæg med et stort hovedhus, som ikke var bygget sammen med de øvrige længer. I midten af den store gårdsplads var der ofte et træ, et springvand eller en græsplæne med flagstang.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.
