Nyvangs slagterbutik er indrettet i Nyvangsgårdens gamle kostald, som nu illustrerer en butiksgade i en mindre købstad. Slagterbutikken er indrettet som i årene omkring 1940. I butikken dufter der af dejlige røgvarer og hjemmelavede frikadeller, og I kan købe flere forskellige klassiske specialiteter med jer hjem.
Oprindeligt var slagtning en del af husholdningsarbejdet, men i senmiddelalderen blev det et særligt erhverv. På landet sendte man bud efter hjemmeslagteren, når en gris, ko, hest eller et lam skulle slagtes. November var slagtetid, da man så havde kød til julen, og ikke skulle sørge for dyrefoder til vinteren. November blev derfor også kaldt slagtemåned. I sidste halvdel af 1800-tallet oprettedes de første andelsslagterier, som havde stor succes med at eksportere bacon til England.
Andelsslagterierne bredte sig efterhånden i hele Danmark frem til 1950’erne. Herefter begyndte en langsommelig og langvarig proces med at samle de mange selskaber i én koncern. Processen blev endelig afsluttet i 1990 og koncernen fik navnet Danish Crown.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.