Nyvang Sygehus er indrettet som et lille provinssygehus i 1940’erne. Start i Læge konsultationen, hvor sygehuslægen fortæller om indretningen. Hvis lægen er på sygebesøg eller har fridag, kigger man selv rundt og undres over det gamle udstyr.
Derefter går man ind på Sygestuen, hvor to voksne og et barn er indlagt. Kig godt på sengebordet og i skabene. I kan både se patientens tandkrus med kunstige tænder, den praktiske bækkenstol, sprøjter og kanyler og et glas med en bændelorm. Derfra går man til Røntgenrummet hvor man ser det gamle røntgenapparat og kan hilse pænt på vores skelet.
Operationsstuen er flot indrettet med inventar fra det tidligere sygehus på Ærø. Læg mærke til gaze-maskerne, der blev brugt til bedøvelse med æter. Der er dækket op til operation, og på udvalgte dage foretages der kejsersnit eller fjernelse af blindtarm. Datoer vil fremgå af dagsprogrammet.
Man slutter i Afdelingssygeplejerskens lille stue, hvor den ugifte afdelingssygeplejerske boede, og var tilgængelig døgnet rundt. Den sparsomme fritid gik med læsning og håndarbejde.
De første danske sygehuse lå ved klostrene og husede gamle og fattige. De rige blev behandlet i eget hjem, I 1757 åbnede det første egentlige sygehus i Danmark, Frederiks Hospital i København. 50 år senere var der 11 sygehuse uden for København, men så gik det stærkt. I løbet af de næste godt 100 år kom der mange nye sygehuse til, både i by og på land. Mange af sygehusene var små og med kun én sygehuslæge. Udover at passe sygehuset, tog lægen ofte ud og behandlede patienter i hjemmet.
Datidens våge-og stuekoner blev efterhånden erstattet af uddannede sygeplejersker. De var altid ugifte og boede på et værelse på sygehuset.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er med på noderne og ved, hvad der rør sig i Oplevelsescenter Nyvang.