Vi mødes jævnligt for at restaurere, vedligeholde og ikke mindst køre med klubbens materiel. Enkelte medlemmer har også deres eget materiel.
Damptromleklubben blev stiftet den 9. september 1965, af en gruppe der mente at disse prægtige maskiner skulle bevares for eftertiden. I løbet af kort tid havde klubben erhvervet 8 af 14 kendte bevarede damptromler i Danmark.
Damptromleklubben har til huse hos Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk, hvor vi har opbygget udstillings- & værkstedsfaciliteter i en af centerets bygninger.
Vi har restaureret tre damptromler og et lokomobil:
- Marshall & Sons fra 1923
- Vølund Junior fra 1927
- Vølund Senior fra 1931
- Lokomobil: Weyher & Richemond fra 1930.
Normalt er to køreklar til hver sæson. Nogle medlemmer har dampdrevne modeller af dampkøretøjer. Endelig er der tre motortromler som er bygget i Holbæk og hos Rimas i Ringsted.
I vore nye udstillingslokaler er alle tromler og tilhørende udstyr som skurvogne, vandvogn og diverse udstyr som vejskilte m.m. udstillet.
Klubbens indtægter er fra afholdelse af to SWAPMEETS tidligt forår og sent efterår.
Medlemskontingent som blandt andet anvendes til udgivelse af 4 blade kaldet Damptromle Nyt.
Kørsel for andre museer og eksterne kan forekomme hvis omkostningerne dækkes.
Udstillingshallen på Nyvang er blevet isoleret og indrettet for klubbens egne midler og midler fra fonde.
Klubben har egn hjemmeside og findes også på Facebook.
Laugsformand
Per Ottosen
Telefon +45 2056 2418
Mail: damptromle@frivillignyvang.dk
Laugsnæstformand
Susanne Noe
Telefon +45 2635 4249
Mail: damptromle@frivillignyvang.dk
Ønsker du at høre mere om, hvilke opgaver vi arbejder med i Damptromlelauget kan du kontakte laugsformanden eller -næstformanden.